Det offentlige
Høreproblemer og job
Under det forrige emne informerede vi om kommunikationscentrene - og som beskrevet kan alle borgere i Danmark få råd, vejledning og kurser, samt ansøge om ekstra hjælpemidler gennem den aktuelle kommunes center.
Handler det derimod om rådgivning og hjælpemidler i forhold til job og arbejdsplads, ser det hele noget anderledes ud. Er du medlem af en A-kasse er det nemlig din kommunes Jobcenter, der skal varetage opgaven. Find dit lokale jobcenter ved at klikke her
Alle jobcentre har udpeget en nøgleperson på handicapområdet - læs om dem her
Måske har du brug for en telefon med ekstra styrke eller specielt headset? Eller du har behov for streamer, FM-udstyr eller bordmikrofon til møder? Det kan også være, du har brug for hjælp til at forklare dine kolleger om dine problemstillinger - eller måske er nået dertil, at du har behov for nedsat arbejdstid eller flexjob.
Uanset hvad dit behov er, skal din sagsbehandler kunne vejlede dig omkring de nødvendige ansøgninger og/eller uddybende rådgivning. Problemet er dog ofte, at sagsbehandleren skal kunne rådgive alle borgere ud fra hvilket som helst handicap, man nu måtte have - og det ikke altid, at sagsbehandleren er klædt på til lige netop dine problemstillinger.
Får du ikke den nødvendige støtte og hjælp, tjek
det "Landsdækkende jobcenter for døve og personer med høretab" her
Under alle omstændigheder er det en god ide på forhånd at vide lidt om, hvilke muligheder du har. Dette kan du læse meget mere om på hoerelse.info ved at klikke her
Høreforeningen har desuden masser af nyttig information til erhvervsaktive hørehæmmede, som du kan læse ved at klikke her
Denne side er en del af www.vejenrundt.dk