Høreapparater og tekniske løsninger

Introduktion

Fælles for høreapparater og andre tekniske løsninger er, at der er tale om hjælpemidler, der på forskellig måde kan afhjælpe nedsat hørelse. Dvs. der er tale om diverse teknisk/elektronisk apparatur, der kan forstærke lyd.

Høreapparater findes i dag i et utal af mærker og modeller/typer. Mærket henfører til fabrikanten og modellen/typen til udformningen af høreapparatet.

Andre tekniske løsninger kan være alt fra en telefon med ekstra forstærkning, en særlig babyalarm eller teleslynge til tv’et - til f.eks. vibratorvækkeur, dørtelefon og FM-anlæg.

Under de følgende emner kan du læse meget mere om de forskellige produkter og tekniske løsninger - og hvor du skal henvende dig, hvis du har brug for ekstra hjælpemidler.

Denne side er en del af www.vejenrundt.dk