At leve godt med det, der er

Øvelse gør mester

Overskriften her er såre simpel, men kan være svær nok at efterleve.
For hvad er det lige, man skal øve sig i?
Kan man øve sig i at høre, hvis tinnitussen buldrer derudaf, eller hvis hørelsen er blevet så dårlig, at skelnetab og kunstig lyd forhindrer den meste kommunikation med omverdenen?
Og hvor finder man kræfterne, hvis energien er i bund?

Langt af vejen handler det om at flytte fokus. At fokusere på det man kan, frem for det man ikke mere kan. At glæde sig over det, man får med i en samtale, frem for at ærgre sig over det, man ikke kan høre.
Man hører ikke bedre, fordi man koncentrerer sig yderligere - og dog. Der er altid mulighed for at blive bedre til at mundaflæse; blive bedre til at sige til og fra, hvis der er støj i nærheden; at flytte sig fra støjen og hive samtalepartneren med; at finde flere eller andre fritidsinteresser, der ikke kræver så meget af hørelsen; at lære tegnstøttet kommunikation…

Tankens kraft har mange filosoferet over. Og mon ikke de fleste kender til, hvordan en negativ tanke kan ende med at blive til noget positivt, hvis vi tænker med en anden indfaldsvinkel?
Prøv f.eks. at minde dig selv om følgende:

Du kan ikke ændre på det tabte, men du kan ændre din holdning til det

Du kan ikke ændre på dit høreproblem, men du kan ændre dit syn på det

Du kan ikke ændre på det at have brug for høreapparaterne, men du kan ændre din holdning til dem

......

For dig, der har en hørehæmmet far, mormor eller bedstefar er der også meget, du kan gøre. Sørg selv for at skabe de bedste mulige kommunikationsbetingelser, f.eks.:
Gør noget sammen, som I holder af; tag initiativet til samtaler, vel at mærke på modpartens betingelser; hjælp evt. med at undersøge muligheden for nye og bedre høreapparater eller andre tekniske hjælpemidler.

For både den ramte og de nærmeste:
Tænk kvalitet i stedet for kvantitet. Det handler ikke nødvendigvis om, hvor længe man er sammen, men langt mere om udbyttet af samværet.

Denne side er en del af www.vejenrundt.dk