De mange følelser

Kronisk sorg og offerrollen

Det vanskeligste i forbindelse med høretab - og andre handicap i øvrigt - er, hvis sorgen over det, der var, går hen og bliver en kronisk sorg, hvor tabet bliver en slags livsindhold i sig selv.

I bogen ”Den nødvendige smerte” (Davidsen-Nielsen & Leick) skriver forfatterne bl.a.:
”I modsætning til at undgå sorgen og fortrænge den, kommer den kroniske sorg til udtryk ved at alt drejer sig om tabet - om det, man har mistet. Den ramte vil dyrke alt, hvad der har med tabet at gøre og i mange situationer ikke tale om eller tænke på andet. Omgivelserne bliver efterhånden så trætte, at netværket bliver slidt op, og derfor sker det, at mennesker i kronisk sorg bliver isolerede, bitre og utilnærmelige.”

Isolation og bitterhed er langtfra ukendte tilstande for mennesker med høreproblemer. At miste hørelse er meget komplekst, ikke mindst fordi tab af hørelse ikke er en livstruende sygdom og derfor ikke anses for særlig alvorlig. Men at føle sig udenfor og ikke-eksisterende i samvær med andre mennesker - arbejdsmæssigt såvel som socialt - rammer livskvaliteten og selvværdet, hvilket i sig selv kan have alvorlige følger.

I en ’sund’ sorgproces vil et menneske arbejde sig gennem forandringsprocesserne og komme ’ud på den anden side’ med nye strategier og ansvar for sin livssituation. I den ’usunde’ sorg forsvinder livet ind i handicappet, så den ramte bliver offer for sin skæbne.

Offerrollen kender vi nok alle i forskellige grader. Men hvis de grundlæggende tanker og følelser i forbindelse med et høreproblem er styret af undskyldninger som f.eks.: ”Det er fordi, de andre ikke kan tale tydeligt. Hvis bare det hele var anderledes. Det er fordi, jeg er så træt. Hvis bare mine kolleger forstod. Hvis bare…” - ja, så har offerrollen fået overtaget.

Offerrollen og den kroniske sorg er tæt forbundet. Hænger vi fast i at føle os som offer for vores skæbne og til stadighed ser på det at have et handicap som noget, der er ’uden for rækkevidde’ - ligger uden for os selv - er det i sagens natur næsten umuligt at komme i gang med forandringsprocessen.
Desuden kan offerrollen i forbindelse med et høretab meget vel være forstærket af en generel tendens til at føle sig som offer. Mange andre problemstillinger kan være på spil samtidig, ligesom der kan ligge en ubearbejdet sorg over meget andet her i tilværelsen.

Offerrollen er nok en af de mest almindelige, psykologiske mekanismer, som forhindrer mennesker i at få det godt med sig selv. Men netop derfor er det godt at være sig bevidst, hvor meget offerrollen kan spænde ben - og især hvor meget, der pludselig kan komme gang i forandringerne, hvis man får arbejdet sig ud af den.

Mange med høretab og tinnitus fortæller livgivende historier om det givtige i behandling hos psykolog eller i terapiforløb. Har du lyst til at vide mere om behandling, kan du læse om dine mange muligheder i feltet ”Samfund”.

Denne side er en del af www.vejenrundt.dk